Søg
 
Hvorfor være medlem?

Fordi du som medlem kan være med til at gøre en forskel!

Osteoporose er i dag en af de 8 folkesygdomme, der er ekstra fokus på. 

Ifølge en ny, dansk opgørelse (2005) af hyppigheden af osteoporose i den danske befolkning fandt man, at ca. 388.000 kvinder og ca. 145.000 mænd ville have osteoporose, hvis man scannede alle over 50 år. 

Disse tal skal sammenholdes med den kendsgerning, at ca. 85% af de, der er ramt af osteoporose, stadig ikke får den nødvendige behandling.  

Derfor er der hårdt brug for oplysning om sygdommen og dens risikofaktorer, og det er her, vi har brug for din støtte som medlem. 

Medlemskab 
Ved at tegne et medlemskab er du med til at give Osteoporoseforeningen større mulighed for at informere, rådgive og støtte mennesker med osteoporose. 

Samtidig hjælper du foreningen til at få større gennemslagskraft overfor de besluttende myndigheder.

Medlemskab for et år koster:

Enkeltperson:                kr. 225,-
Pensionist:                    kr. 150,-
Ægtepar:                       kr. 275,-
Pensionist ægtepar:      kr. 175,-
Firma, person:               kr. 225,-
Firma virksomhed:         kr. 2.000,-

Medlemmer optages hele året.
Medlemskabet følger kalenderåret, dog vil indmeldelse efter 1. oktober dække det følgende år.

Medlemsservice:
Medlemsblad
Osteoporoseforeningen udgiver 4 gange om året medlemsbladet Osteoporose Apropos, der bl.a. informerer om:

  • Forebyggelse
  • Sygdomsbehandling
  • Undersøgelsesformer
  • Medicin
  • Hjælpemidler
  • Forskningsprojekter og resultater
  • Foreningens tilbud til medlemmerne

Lægetelefon
Osteoporoseforeningen kan tilbyde direkte telefonkontakt til osteoporoseeksperterne, overlæge, ph.d. Jens-Erik Beck Jensen, læge, dr. med., ph.d. Lars Rejnmark, læge, ph.d. Torben Harsløf og læge, ph.d. Mette Hitz. Hver torsdag mellem 16.00-18.00 vil lægerne befinde sig ved telefonen for at besvare spørgsmål. Lægetelefonens nummer findes i medlemsbladet.

Brevkasse
Foreningens blad, Osteoporose Apropos har en lægebrevkasse. Brevkassens redaktør er overlæge, dr. med. Bente Lomholt Langdahl. Alle medlemmer har mulighed for at stille skriftlige spørgsmål, hvorefter de vil modtage et personligt svar fra overlæge dr. med. Bente Lomholt Langdahl. Spørgsmål og svar af general karakter vil blive lagt i lægebrevkassen.

Skriftlige spørgsmål kan sendes til:
Osteoporoseforeningen
Postboks 5069
Park Allé 5
8100 Århus C

Eller på mail: info(at)osteoporose-f.dk

Diætisttelefon
Hver onsdag mellem 13.00-15.00 sidder klinisk diætist Kirsten Bønløkke ved telefonen og besvarer spørgsmål fra medlemmerne.
Telefonnummeret findes i medlemsbladet.

Støtte/kontaktpersonsordning
Medlemmer har mulighed for telefonisk at kontakte andre medlemmer med osteoporose.
Telefonnummer udleveres ved henvendelse til foreningens landssekretariat.

Foreningens aktiviteter
Blandt foreningens aktiviteter kan nævnes:

  • Generel orientering via bladet Osteoporose Apropos
  • Initiativer til forsknings- og forebyggelsesprojekter
  • Udsendelse af informationsmateriale til foreningens målgrupper
  • Deltagelse i messer og udstillinger med henblik på information om sygdommen og dens forebyggelse
  • Foredragsvirksomhed
  • Motion for osteoporosepatienter
  • Afholdelse af seminarer for medlemmer og sundhedsfagligt personale
  • Stavgang



Se hvordan du kan tilmelde dig!

 

 

 

 

 

 

 

 

Osteoporoseforeningen - Park Allé 5 - Postbox 5069 - 8100 Århus C - Åben man-tors: 10.00-15.00 - Tlf.: 86 13 91 11