Tilskudsregler til osteoporosemedicin
Når vi går til lægen og får en recept, er vi vant til, at der er tilskud til medicinen. Det gælder dog ikke al medicin. I nogle tilfælde skal man søge om at få tilskud til medicinudgiften, og det gælder bl.a. osteoporosemedicin.
Den form for tilskud kaldes: Enkelttilskud
Ansøgning
Det er din læge, som skal søge om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen. Lægen giver en beskrivelse af dit sygdomsforløb og det er ud fra disse oplysninger, at vurderingen sker. Dine økonomiske forhold er uden betydning for, om du kan få tilskud.
(Du skal her være opmærksom på, at nogle læger tager gebyr for at ansøge om enkelttilskud).
For at komme i betragtning til tilskud skal du opfylde mindst én af nedenstående betingelser, som er vejledende for Lægemiddelstyrelsens vurdering.
Listen over vejledende betingelser ser sådan ud:
- Personer med røntgenverificeret lavenergifraktur (dvs. fraktur opstået ved dagligdags aktiviteter eller efter fald på samme niveau) i hofte og/eller ryg. Kopi af røntgenbeskrivelse skal vedlægges.
- Personer, som har mindst én risikofaktor (listen nedenfor) for udvikling af osteoporose, og hvor BMD-måling på ryg og/eller hofte har vist T-score < -2,5. Personens risikofaktor(er) skal oplyses.
- Personer i nuværende eller planlagt systemisk glukokortikoid-behandling (svarende til prednisolon > 5 mg/døgn i mere end 3 måneder) og hvor BMD-måling på ryg og/eller hofte har vist T-score < -1.
Listen over risikofaktorer for udvikling af osteoporotisk fraktur
- Arvelig disposition i lige linie for osteoporose
- Kvinder med lav kropsvægt (BMI < 19 kg/m²)
- Tidligere lavenergifraktur
- Osteogenesis imperfecta
- Abnormt tidlig menopause (< 45 år)
- Systemisk glukokortioidbehandling
- Nedsat fysisk aktivitet
- Lav tilførsel af calcium og D-vitamin
- Rygning
- Stort alkoholforbrug
- Ældre med øget risiko for fraktur på grund af faldtendens
- Sygdomme associeret med osteoporose
Ved sygdomme associeret med osteoporose forstås eksempelvis:
- anorexia nervosa
- malabsorption (herunder tidligere gastrektomi)
- primær hyperparathyreoidisme
- hypertyreoidisme
- organtransplantation
- kronisk nyreinsufficiens
- langvarig immobilisation
- Mb. Cushing
- mastocytose
- rheumatoid artrit
- myelomatose
Svar fra LægemiddelstyrelsenLægemiddelstyrelsen besvarer som hovedregel ansøgningen om enkelttilskud inden for 14 dage, men der kan gå op til 2 måneder, hvis ansøgningen kræver en særlig vurdering.Hvis din ansøgning bevilges, får du besked med posten, og apoteket vil samtidig kunne se bevillingen i CTR.Hvis ansøgningen ikke bevilges får kun din læge besked. Lægen får desuden en begrundelse for afslaget.Tilskuddet gælder med tilbagevirkende kraftHvis du har købt medicinen før du har fået bevillingen, kan du efterfølgende få refunderet tilskuddet på apoteket. Det kræver bare at du har kvitteringerne for det indkøbte medicin med dig, når du henvender dig til apoteket. Der kan dog højest gives enkelttilskud med 180 dages tilbagevirkende kraft.